|
Yak
Yakokse - Nhambe garn
Yakokser lever i bjergregionerne i Himalaya. Der er 2 slags, den vilde yakokse, som lever nær
snegrænsen, og den tamme art, som er mindre. En yakokse er samme størrelse som en ko eller okse,
men har langt silkeagtigt hår. Håret isolerer fra kulden som i himalayas bjerge kan komme ned på
minus 30 grader om vinteren.
Den tamme yakokse er livsnødvendig for nomaderne i de tibetanske højsletter og bjerge. Den er et
pak og arbejdsdyr, foruden at give en fed mælk og godt smør – en ingrediens i den berømte
tibetanske smør-the. Yakoksens gødning bruges til brændsel og kødet er velsmagende.

Dreng med yakokse
Yakoksens pels giver tre slags fibre, de bliver brugt af nomaderne til forskellige formål: Den
groveste fiber er fra maven og bruges til telte og til saddelpuder. Mellemkvaliteten er fra siderne og
bagen af yakoksen og den bruges til saddeltasker, opbevaringsposer til husholdningen og tæpper.
Den fineste uld, som kaldes nhambe, kommer fra halsen og sammenlignes ofte med kashmir eller
pasmina.
Denne fine uld spindes til garn, det som jeg forhandler.
Den fine uld kæmmes af dyrene om sommeren, eller samles, når dyrene fælder.
Det er kvinderne der arbejder med fibrene, karter, spinder og væver. Det er arbejde, der kan gøres
hvor som helst. En nomadekvinde kan gå efter sine yakokser, mens hun spinder på håndten, som
hopper som en kæmpe yoyo ved hendes side.
Ofte spinder kvinderne også om aftenen, om vinteren.
Håndtenen, der bruges, er en pind på ca. 20 cm med en stenvægt.

Raulo spinder på håndten. Jeg køber det håndspundne garn direkte fra nomadekvinderne, som har spundet det på den
traditionelle måde.
Kvinderne der har spundet dette garn er: Soko, 27 år, Raulo, 25 år og Droma,
61 år.
Det håndspundne garn sælges som ”Nhambe” yakgarn.
Jeg køber også rå nhambe uld direkte fra de sammen kvinder, som jeg får spundet i Danmark, her blander vi
det med 20% merino, for at få et stærkere og tyndere garn.
Det sælger jeg som ”Nhambe-merino” yakgarn.

Yakokserne er det vigtigste husdyr.
|