Sjaler

 

 

Arnica sjaler er håndstrikkede, naturmaterialer, og hver især unikke.

Mine designs er inspireret af gamle mønstre, tilpasset tidens trend og strikket med omhu og kærlighed til kunsthåndværket. Strikket i Danmark af mig eller nogle af de dygtige strikkere jeg har fundet frem til.

Hvert sjal tager omkring 35 til 40 timer at strikke, derefter vaskes det forsigtigt og spændes op i facon, så mønstret åbnes.

 

Sjal strikket efter islandsk mønster i farvet moskusgarn.

 

Hvert sjal har en tilhørende broche, designet og lavet til netop dette sjal. Brocherne eller sjalsnålene er udført i forskellige materialer. Et sjal i moskusuld har ofte en broche eller nål af moskusoksehorn, sat sammen med andre materialer.

 

Broche af akryl, med lukketøj af poleret moskushorn. Brochen er samlet med et flettet bånd af de lange overhår fra moskusoksen.

 

Sjalet fæstnes med brochen, så det ikke glider ned over skuldrene. Så det sidder smukt uden at skulle bindes sammen med en knude.

 


model med stola af silke og uld, broche af sælskind og akryl.

 

Materialer som jeg bruger til brocherne er moskusoksehorn, filtet strik, sælskind, akryl, rensdyrgevir, sølv, ferskvandsperler, gummi og træ.

 

Broche af sælskind, monteret i sølvrør, med en sjalsnål af træ og farvet sælskind.

 

Et Arnica sjal måler, alt efter facon og design, 150 til 190 cm, er tyndt som spindelvæv, vejer mellem 50 og 120 gram, og varmer som en uldtrøje.

 

Et Arnica Sjal er et enestående stykke kunsthåndværk, som man kan glæde sig over i mange år. Eksklusiv luksus til dig som har lyst til forkælelse.

 

En personlig og unik gaveide til en moderne kvinde med stil.